Udskriv siden

Information til arrangører af træningsløb

Der skal være mindst 4 baner:

1. 7-9 km. Svær.

2. 5-6 km. Svær (afkortet udgave af den lange).

3. 3-5 km. Mellemsvær (kan sandsynligvis genbruge nogle poster fra de svære baner, men strækkene må ikke blive for svære).

4. 2-3 km. Let/begynder.

Den mellemsvære bane er først og fremmest tiltænkt nyere løbere, så den må hellere være lidt for let, end for svær. Den lette/begynderbanen er hovedsageligt for børn eller helt nye løbere. Den behøver ikke at have poster ved hvert stikryds, men posterne skal ligge på eller tæt på stierne.

Det koster 20 kr. at deltage, dog er det gratis hvis man medbringer sit eget kort. Medlemmer af Skive AM deltager gratis i de løb vi selv arrangerer.

Sådan gør man:

Nogle uger før løbet skal man tjekke om der er kort over den pågældende skov. Det gør man ved at kontakte Kaj Skov. Der er altid søgt skovtilladelse på forhånd til træningsløbene.

Condes er et program til brug i forbindelse med banelægningen. Condes kan downloades fra www.finn.arildsen.com og det kan bruges med det samme, men med visse begrænsninger. For at få det fulde udbytte skal man indtaste klubbens licens nr. som kan fås ved henvendelse til Gert Johannesen.

En Cd med kort til brug sammen med Condes kan lånes hos Gert Johannesen man kan evt. selv scanne det enkelte kort ind.

Hvis banelæggerne ca. en uge før træningsløbet tilsender Gert Johannesen en løbsfil fra Condes, vil han være behjælpelig med udskrivning og trykning af kort.

Poststativer, postposer, borde m.m. er placeret i materielrummet på Skive Stadion

Emit brikker og tidtagning opbevares ved Gert Johannesen.

Klubteltet opbevares ved Niels Filtenborg Mortensen.

Nøgler til klublokalerne kan lånes ved: Niels Filtenborg Mortensen eller Gert Johannesen.

Husk afmærkning ved indkørslen til mødestedet.

Skive AMOK har udarbejdet en deltagerliste der kan udskrives. Tryk her.

Efter løbet afleverer man den udfyldte deltagerliste, samt overskuddet til Gert Johannesen