Udskriv siden

Beach Marathon

Hvide Sande 29. juni 2008.

North Sea Beach Marathon 2008

En klub tur til Hvide Sande.

Vi tog af sted fra Skive stadion, søndag morgen kl.8, hvorefter turen gik direkte til Hvide Sande på vestkysten.

Vi var en god flok ”SAM’ere” af sted og der var god stemning i bussen hele vejen. Undervejs i bussen blev der trukket lod om nogle flotte præmier sponsoreret af Skives butikker. Der blev dog sat spørgsmålstegn om lodtrækningen var mere fair, end valget var i Zimbabwe først på ugen. :-)

På vej derned ad blev vi også bedt om at skrive vores forventede tider ned, og vi kan allerede nu afsløre at vinderen kun gættede 1 sek. forkert, så det var bare flot! :-)

Da vi kom til Hvide Sande blæste der en god vind ind over stranden, og det var halv koldt. Men da vi nærmede os starten til 10 km. løbet, blev det dog lidt varmere, i hvert fald så fik vi da varmen da løbet var i gang. :0)

10 og 5 km. ruten var en ”ud og hjem” tur, som var en flad rute, kun målområdet var et sted for ”høj knæløftninger”. ½ marathon ruten var en tur fra Nymindegab Strand i syd til Hvide Sande i nord!

Da vi alle havde løbet, fandt vi et sted med læ og nød en sodavand og en øl, sammen med en lækker sandwich, som Viggo havde anskaffet i Hvide Sande by.

Ved 15 tiden vendte bussen næsen hjem ad og vi var i Skive igen ved 17 tiden.

Tak for en god tur, vi glæder os allerede til næste gang.


Bettina og Dennis

Billede  -  af